§ 1: Navn og hjemsted
Foreningens navn er ”Grundejerforeningen Tovten”.
Foreningen har hjemsted på Tunø, 8300 Odder
§ 2:
Medlemmer
Alle nuværende og fremtidige ejere af parcellerne
på Tovten, Tunø By, samt disses ægtefæller/samlevere, har ret til at være
medlemmer af foreningen.
Når et medlem overdrager sin percel eller på anden
måde ophører med at være ejer af denne, er han/hun fra overtagelsesdagen ophørt
at være medlem af foreningen, og kan intet krav rette mod dennes formue. Den
nye ejer indtræder i den tidligere ejers
rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, idet den tidligere ejer dog
vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor foreningen, indtil den nye
ejer har berigtiget restancer og overtager forpligtelserne.
§ 2: Formål
Grundejerforeningens,
der er upolitisk, er stiftet i henhold til stiftelsesprotokol og dens formål er
at varetage medlemmernes interesser som grundejere i enhver henseende, derunder
at administrere og vedligeholde vej- og fællesarealer.
Grundejerforeningen
kan sluttes sammen med anden grundejerforening og kan, uden ændringer i disse
vedtægetr, tilsluttes eventuelle sammenslutninger af grundejerforeninger eller
hovedorganisation for sådanne.
§ 4: Ordinær
generalforsamling
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
forbindelse med påsken. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 14
dages varsel, bilagt det reviderede regnskab dagsorden m.v.
Generalforsamlingen inden for rammerne disse
vedtægter den højeste myndighed i grundejerforeningens anliggender.
For den ordinære generalforsamling skal gælde
følgende dagsorden:
1: Valg af dirigent
2: Valg af referant
3: Formandens beretning
4: Forelæggelse og godkendelse af det reviderede
regnskab
5: Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse
af kontingent
6: Forslag fra medlemmerne
7: Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
8: Valg af 1 suppleant til bestyrelsen
9: Valg af 1 revisor
10: Eventuelt
Forslag fra medlemmerne eller sager, der af
medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt tilsendes
bestyrelsen senest den 1. marts.
På generalforsamlingen vedtages forslagene med
simpel stemmeflerhed. Ved vedtægtsændringer og vedtagelser, der kræver
økonomiske indbetalinger ud over kontingentet, kræves dog at ⅔ af de på
generalforsamlingen fremmødte, stemmeberettigede medlemmer stemmer for
forslaget.
På generalforsamlingen og møder har hver parcel 1
stemme, uanset hvor mange medlemmer parcellen repræsenterer.
Der kan stemmes pr. brev, såfremt man er forhindret
i personligt fremmøde. For brevstemmer gælder samme regler som ved forslag til
behandling på generalforsamlingen.
Der kan stemmes ved fuldmagt, således at hvert
medlem kan medbringe 1 skriftlig fuldmagt fra et andet medlem.
Stemmeafgivning er ikke skriftlig, med mindre
bestemmes ved almindelig stemmeflerhed.
Både stemmeret og valgbarhed fortabes, såfremt en
restance til foreningen ikke er betalt senest en uge før generalforsamlingen.
§ 5:
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes så ofte,
bestyrelsen finder det nødvendigt, eller senest 14 dage efter, at mindst ⅓ af
medlemmerne med angivelse dagsorden har indgivet skriftlig begæring herom.
Sådanne generalforsamlinger indkaldes skriftlig med
mindst 14 dages varsel.
§ 6:
Bestyrelse
Grundejerforeningen ledes af en bestyrelse på 3
medlemmer. Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode af 1 år. Bestyrelsen
konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsen fører forhandlingsprotokol over
generalforsamlinger samt forenings- og bestyrelsesmøder.
Bestyrelsen varetager grundejerforeningens forhold
i enhver henseende og repræsenterer denne i alle forhold.
Bestyrelsen råder over foreningens midler jævnfør
disse vedtægter og de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger.
Bestyrelsen kan ikke uden generalforsamlingens
beslutning påføre foreningen gædsforpligtelser.
Bestyrelsesmøde afholdes så ofte, som forholdene
gør det nødvendigt. Formanden og hvert bestyrelsesmedlem kan sammenkalde
bestyrelsen. Sammenkaldelsen bør finde sted med mindst 3 dages varsel, men i
påtrængende kan formanden indkalde med kortere varsel.
Foreningen tegnes i alle anliggender af 2
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være kassereren eller formanden.
§ 7: Regnskab
og revision
Grundejerforeningens regnskabsår følger
kalenderåret.
Regnskabet revideres af en generalforsamlingsvalgt
revisor, som har ret og pligt til at foretage uanmeldt revision.
På hver generalforsamling vedtages et kontingent
pr. parcel for det kommende år. Iøvrigt skal hvert parcel svare lige store
bidrag til de fælles goder uanset ejendommens areal og beliggenhed.
§ 8:
Stridigheder
Stridigheder angående disse vedtægter eller
grundejerne imellem iøvrigt, afgøres af Odder kommunes Vejsyn.
§ 9:
Opløsning
Grundejerforeningen kan opløses på en
generalforsamling, når ⅔ af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. I tilfælde
af opløsning tilfalder foreningens midler Tunø Beboerforening.
Vedtaget på stiftende generalforsamling 6. april
1996