Nu er der lavet en afdeling af Prikken over i'et på Tunø. Det er så vores opgave at få organisationen introduceret og tilpasset øens specielle forhold.
For en ting er vi klar over. Behovene for hjælp er langt fra de samme, som på fastlandet.
På Tunø har man altid været god til at tage sig af hinanden, og flere er da også kommet med det argument, når vi har fortalt om planerne, at der overhovedet ikke er brug for en sådan hjælpeforanstaltning herovre.
Vi vil dog vove den påstand, at når man tænker sig rigtigt om, kan Prikken over i'et godt være til nytte. Selv om vi er gode til at passe på hinanden, vil den tilbudte hjælp som regel være envejs. Typisk kommer naboen og spørger, om der er noget, man kan hjælpe med. Sjældnere er det sådan, at man spørger naboen, om han/hun vil hjælpe med en bestemt opgave. Det ligger i opdragelsen, at det gør man ikke.
Man har derimod ikke problemer med at bede det offentlige om f.eks. hjemmehjælp. Gør man det, står man ikke i gæld til nogen.
Der kan opstå pinlige situationer, hvis man insisterer på, at man vil betale et eller andet for ydelsen. Det vil naboen ikke tage imod, og så kan det være svært at spørge om en tjeneste, næste gang et behov opstår.
Sådan er det ikke i Prikken over i'et. Her er det alles ret at bede om en ydelse, og yderen har ikke ret til at modtage noget for ydelsen. Altså ingen taknemmelighedsgæld.
Vores specielle situation som øboer, bringer os tit i den situation, at vi skal til fastlandet, og har man ikke pårørende, der kan hente og bringe én, er det betryggende, at vore "med-prikker" i Odder, uselvisk kan træde til med en hjælpende hånd og evt. en bil.
Prikken over i'et gør en forskel
For en ting er vi klar over. Behovene for hjælp er langt fra de samme, som på fastlandet.
På Tunø har man altid været god til at tage sig af hinanden, og flere er da også kommet med det argument, når vi har fortalt om planerne, at der overhovedet ikke er brug for en sådan hjælpeforanstaltning herovre.
Vi vil dog vove den påstand, at når man tænker sig rigtigt om, kan Prikken over i'et godt være til nytte. Selv om vi er gode til at passe på hinanden, vil den tilbudte hjælp som regel være envejs. Typisk kommer naboen og spørger, om der er noget, man kan hjælpe med. Sjældnere er det sådan, at man spørger naboen, om han/hun vil hjælpe med en bestemt opgave. Det ligger i opdragelsen, at det gør man ikke.
Man har derimod ikke problemer med at bede det offentlige om f.eks. hjemmehjælp. Gør man det, står man ikke i gæld til nogen.
Der kan opstå pinlige situationer, hvis man insisterer på, at man vil betale et eller andet for ydelsen. Det vil naboen ikke tage imod, og så kan det være svært at spørge om en tjeneste, næste gang et behov opstår.
Sådan er det ikke i Prikken over i'et. Her er det alles ret at bede om en ydelse, og yderen har ikke ret til at modtage noget for ydelsen. Altså ingen taknemmelighedsgæld.
Vores specielle situation som øboer, bringer os tit i den situation, at vi skal til fastlandet, og har man ikke pårørende, der kan hente og bringe én, er det betryggende, at vore "med-prikker" i Odder, uselvisk kan træde til med en hjælpende hånd og evt. en bil.
Prikken over i'et gør en forskel