Tunø
 
Et sjældent billede, hvor både "den gamle" postbåd M/S Kjeldsen og M/S Tunø har lagt sig på siden af Kalunborgdamperen samtidigt under isvinteren 1970. Det sidste år, denne specielle rute eksisterede.

Odder Kommune solgte M/S Tunø i 1999.

Tunø Lokalhistoriske arkiv og samling
M/S Tunø da hun en kort overgang fungerede som havnerundfart i Århus.
 
M/S TUNØ
Tunø's gamle læge- og postbåd er et stykke historie, som er bevaringsværdigt.
Hun tjener selv en del penge ved turistsejlads omkring Samsø og Tunø, men der kræves mange penge til vedligeholdelse af sådan et gammelt træskib.

Det vil vi her fra Tunø gerne være med til at støtte ved opkøb af en eller flere aktier i selskabet bag båden.

Er du interesseret i at deltage, så køb en Tunø-anpart (eller flere) á kr. 1.000.
Send en mail til ernst@tunbo.net og hør mere til projektet.
 
Aåhus-Kalundborg ruten blev etableret i 1917. Man indsatte af de moderne diesel-færger "Kalundborg" i 1931 og "Jylland" i 1932.
Hvornår man lavede den berømte forbindelse til Tunø, hvor man omlastede passagerer og gods i rum sø, er lidt uvist, men i 1951 blev M/S Kjeldsen bygget til dette formål og M/S Tunø tog over i 1965.

Hvis det var isvinter, blev den ene af færgerne erstattet af jernbanefærgen "M/F Freja", en Storebælts-færge, som var isforstærket og dermed fungerede fint som isbryder. Ved særlig kraftig is, kanne man lade et lokomotiv køre frem og tilbage på togskinnerne for henholdsvis løfte og sænke stævnen.

Færgerne sejlede altid fra Århus og Kalundborg på samme tid og anløb samtidigt Kålby Kås på Samsø.

På billedet ses Freja (i baggrunden) og Kalundborg i hver sit færgeleje i Kåsen (Kåsi på samsk).
Den sidste færge, M/S Tunø betjente indtil 1970, var denne, M/F Kalundborg. Denne færge var oprindelig Storebælts-færge og hed "M/F Broen".
Når den fik det navn ved indsættelsen i 1952, var det fordi, man allerede dengang diskuterede bygning af en Storebælts-bro.
Modstanderne mente, at nu havde man med indsættelsen af en sådan kæmpestor, moderne færge, fået en fuldgyldig erstatning for en bro, og dermed lukket kæften på disse fantaster, der troede, det var muligt at bygge en bro over Storebælt!

Da den i 1966 blev overflyttet til Århus-Kalundborg overfarten, fik den så navnet Kalundborg efter dens gamle forgænger.

I 1970 Indsættes hurtigfærgerne "Anna Marie" og "Elisabeth", og Tunø-eventyret er slut.

Idag er "Broen" diskoteksskib i Århus.
Lav din egen hjemmeside med mono.net